Januar - Flamengo

Main menu:

Januar

Arkiv > 2018

14-01-2018

Da Copacabanas fyrværkeri-bonanza gik amok nytårsaften 2016, var det ikke alene fejring af et nyt år men også en renvaskning af tavlen hos fodboldklubberne i Rio, hvor det nu gjaldt om at se fremad mod 2017. Hos Flamengo var der ingen tvivl. Succeserne lå for fødderne af klubben, og det drejede sig nu bare om at samle dem op – for hvad skulle da stå i vejen for succes i 2017?

Vanligt begyndte året med en række af gode resultater, hvor Flamengo cruisede sig gennem kampene i statsmesterskabet. Her var modstanderne klubber som Macaé, Novo Iguacu og Boavista, og Macaé. De brasilianske fans var glade men samtidig skeptiske, da klubben endnu ikke havde mødt reel modstand.

For Flamengo var årets første alvorlige udfordring Copa Libertadores (CL), hvor alle regnede med, at det efter 36 år var året, hvor Flamengo endelig igen ville være det bedste hold i på det sydamerikanske kontinent. Ved statsturneringerne i Rio gik det helt efter planen, da Flamengo gjorde rent bord ved at gå ubesejret gennem turneringen og for 34. gang i historien kunne løfte pokalen som mester, da både hold træner og formen så ud til at være i top. Læs mere.

Selvom Flamengo fejrede statsmesterskabet som var det det brasilianske mesterskab, skal det tages med et gran salt, da de fleste klubber i turneringen spiller i de sekundære rækker i Brasilien. Skal man se turneringen fra et helikopterperspektiv kan den, for de store klubber, bruges som et pejlemærke forud for den nationale turnering. For Flamengo så det lyst ud, da holdets peruvianer Paulo Guerrero blev topscorer, og det hjemvendte evighedstalent Leandro Damião vakte opsigt med bl.a. et hattrick.

Optimismen fejlede heller ikke noget, da Flamengo, sideløbende med statsturneringen, tog hul den vigtigste klubturnering i Sydamerika, nemlig CL. Forventningerne til de rød-sorte var tårnhøje, og da San Lorenzo, som er selveste Pavens hold, blev slået med 4-0, mente mange, at titlen som det bedste hold i Sydamerika var hjemme. Der gik dog ikke længe, før presse og fansene kom ned på jorden, da Flamengo afslørede en svaghed, der kom til at følge dem resten af sæsonen, nemlig udebanekampene. I klubbens seks kampe i CL’s gruppespil blev det til tre hjemmebanesejre og ditto udebanenederlag. De tre nederlag betød, at Flamengo var ude af det gode selskab, førend det var startet - og for at gøre ondt værre blev gruppen afgjort i sidste runde, hvor Flamengo kunne have klaret sig med uafgjort men blev snydt, da San Lorenzo med et overtidsmål gav argentinerne sejren og sendte dem videre på bekostning af Flamengo.
Det tidlige exit fik tilhængere og presse til at lange ud efter holdets træner Zé Ricardo, der med succes havde overtaget holdet et halvt år tidligere. For netop Zé Ricardo viste det sig at blive en svær tid, da Flamengos resultater var svingende, og holdet satte point til mod hold uden samme økonomi og trup som Flamengo.

Sideløbende med ligaen var der både kampe i den brasilianske pokalturnering og den tidlige CL-exit gav plads i Copa Sulamericana. Hvad pokalturneringen angik så det ud til, at de nu skulle gå hele vejen, og trods et par neglebidende kampe mod f.eks. Santos endte Zé Ricardos tropper i finalen mod Cruzeiro fra Belo Horizonte. Da de to kampe sluttede henholdsvis 1-1 og 0-0, blev det hele afgjort på straffespark, hvor Cruzeiro trak det længste strå og hentede sin 5. pokaltitel og en plads Copa Libertadores 2018. Ligesom i CL var skuffelsen i pokalen enorm, og da Flamengo på samme tid ikke leverede 100% i ligaen, begyndte man for alvor at blive nervøse i klubben, og på de sociale medier brugte man livligt #ForaZéRicardo (ud med Zé Ricardo), hvilket holdt stik, da klubben satte Ricardo på porten og hentede den rutinerede Reinaldo Rueda til klubben.

Ruedas CV var ikke til at tage fejl af. Den tidligere landstræner for bl.a. Colombia, Ecuador og Honduras så lyst på fremtiden, og fansenes forventninger til den 60-årige colombianer var store. I ligaen begyndte det at se lysere ud, da Flamengo formåede at holde sig til i toppen, og pludselig var med i top 5 - og en direkte plads i CL. Selvom man på visse tidspunkter drømte om en ligatitel, var det på intet tidspunkt på tale, da kun et enkelt hold viste vejen, nemlig Corinthians, der længe så ud til at gå ubesejrede gennem ligaen. Skulle Flamengo have succes, var der en enkelt mulighed tilbage, nemlig Copa Sulamericana. 1/8-finalen mod Chapecoense gik forrygende, og Flamengo gik videre med en samlet 4-0 score. Optimismen var intakt, og troen på Rueda levede. I kvartfinalen gik det ud over Fluminense, og da Junior Barranquila fra Colombia blev besejret i semifinalen, følte man sig sikre på, at det endelig skulle falde Flamengos vej.

I ligaen gik det op og ned, og selvom en finaleplads stod for døren, manglede Flamengo det niveau, som skulle føre dem helt til tops. Det spørgsmål, som pressede sig på, var, om klubben havde bredde nok til at satse 100% på både liga og Copa Sulamericana. Set udefra burde Flamengo kunne satse på begge turneringer, men reelt var det helt anderledes. Her satte Flamengo vigtige point til i ligaen og rykkede lige så stille ud af det gode selskab blandt de 5 bedste hold i Brasilien. Spændingen fortsatte frem til sidste runde, da Flamengo lå á point med rivalerne fra Vasco, om end Flamengos målscore var bedre. Da Cruzeiro lå på 5. pladsen gav det pludselig en ekstra plads til gruppespillet i CL, og hvis Flamengo holdt sig á point med Vasco, kunne de svingende resultater i ligaen tilgives. For Flamengo var den sidste runde en lidelse, hvor det længe så ud til, at de skulle overhales af rivalerne fra Vasco. Men takket være en straffesparksscoring i det 95.(!) minut lykkedes det Diego Ribas at hente en udebanesejr hjem og redde lidt af æren. 6.pladsen var nu sikret, og de to finaler i Copa Sulamericana stod for døren.

I finalen var det ingen ringere end Independiente, som ventede. Udover den røde farve i begge klubbers trøjer, har de to en del til fælles. Begge er storklubber i hhv. Argentina og Brasilien og har en lang og glorværdig historie. De to har også længe tørstet efter succes i ligaen og på den internationale scene, så opgøret mellem de to hold er noget nær det største opgør på den sydamerikanske klubscene. Første kamp i Argentina endte med en 2-1 sejr til Independiente, og nu krævede det en sejr for Flamengo, hvis de skulle drømme om sølvtøj til de støvfyldte pokalskabe. I returkampen begyndte det hele også efter planen, da Flamengo bragte sig foran og dermed holdt sig i live. Glæden varede dog kun 10 minutter, da Independiente udlignede til 1-1, hvilket også blev kampens resultat. Dermed gik titlen til Argentina og Flamengo kunne nu prale af at være vicemestre i to turneringer.

Et statsmesterskab, to 2. pladser og en 6. plads i ligaen var, hvad klubben har kunnet prale af i 2017. For en klub af Flamengos størrelse var det langtfra godkendt, og hen under julen bredte utilfredsheden sig, hvilket her i starten af 2018 har kostet Rueda jobbet. Colombianeren, som startede fint ud, pakkede sine ting og skal fremover være landstræner for Chile. Som afløser har klubben hentet Paulo César Carpegiani, og med ham har Flamengo siden 2013 haft hele 12 trænere, som i snit har fået 31 kampe for klubben. Carpegiani er en rutineret herre, der i perioden 1974 til 1979 spillede 17 kampe for det brasilianske landshold. To gange har han stået i spidsen for Flamengo. Den første gang var tilbage i 1981, hvor han på fantastisk forarbejde af Claudio Coutinho vandt Copa Libertadores. Anden gang var tilbage i år 2000, hvor han var knap så succesfuld. På spillersiden har klubben også skiftet ud. De to store løntunge håb, Dario Conca og Leandro Damião, er skibet afsted, da ingen af dem kunne præstere, da de skulle. På angrebssiden må man se bort fra Paulo Guerrero, som har fået seks måneders karantæne pga. doping. Ydermere har de sagt farvel til den unge Nixon, der er taget en tur til Kalmar FF. Andre, der har sagt farvel, er de to midtbanespillere Marcio Araujo, Frederico Mancuello og den unge angriber Matheus Savio. Ind i folden er kommet colombianeren Marlos Moreno, som nok er mest kendt for sin tid i Manchester City. Derudover går der rygter om at hente Wallace i HSV og Vagner Love i Alanyaspor. Da transfervinduet langt fra er lukket, vil der med garanti komme flere spillere til, da holdet med Guerrros dopingdom mangler en mand i front.

For Flamengo begynder 2018 onsdag den 17., hvor de møder Volta Redonda i statsturneringen. Om de rød-sorte starter 2018 som 2017 kan vi kun se frem til. En ting er dog sikkert - det kan kun blive bedre i 2018. Godt nytår.