Optakt Copa do Brasil - Flamengo

Go to content

Main menu:

Optakt Copa do Brasil

Arkiv > 2014 > Arkiv2014 > September 2014

”Jeg tror stadig, at vi har en chance, da der kan ske alverdens ting på 90 minutter. Sidste år vandt vi f. eks. over Botafogo med hele 4-0. Ingen troede, at det ville ske, men det gjorde det. Det er selvfølgelig ikke hverdagskost, og Coritiba er klart favoritter til at gå videre.  Derfor skal vi alligevel gøre vores bedste for at få et godt resultat.” siger Alecsandro, som forventes at starte i front i aftenens kamp.
Målmand Paulo Victor er mere ydmyg og mener, at Flamengo skal gå stille og roligt til værks. ”Vi skal ikke være duperede, da det kan være en hæmsko for hele holdet. Vi skal tænke positivt og ikke lade os presse af det åg, der hedder, at vi skal score fire mål. Vi må tage et enkelt mål af gangen, og på den måde skal vi nok komme videre.” siger han.
Forberedelsestiden for Flamengo har ikke været den nemmeste. I Brasilien kører fodbolden for fulde gardiner, og ting som landsholdspause mv. eksisterer ikke. Flamengo spiller to ugentlige kampe og holder heller ikke fri, selvom landsholdet spiller i weekenden. Så selvom Flamengo er inde i en god stime, kniber det med forberedelsestiden. Op til kampen har klubben brugt tid i motionsrummet frem for på grønsværen, og holdet må undvære vitale spillere op til kampen. Canteiros er udtaget til det paraguayanske landshold og må derfor sidde over, og forsvarsgeneralen Wallace er også fravalgt. Selvom Luxemburgo ikke har offentliggjort holdopstillingen, tyder det på, at Lucas Mugni får lov til at starte inde. Den argentinske playmaker har ellers haft for vane at være fast indskifter i anden halvleg. Ydermere ser det ud til, at holdets nyerhvervelse Elton kan få debut.

FLAMENGO X CORITIBA
Sted: Maracanã, Rio de Janeiro
Dato: 3. september 2014
Tid: 22.00 (lokal tid), 03.00 (dansk tid)

Forventede holdopstillinger:
FLAMENGO: Paulo Victor, Frauches, Chicão, Samir og João Paulo; Recife, Luiz Antonio, Lucas Mugni og Gabriel; Alecsandro (Elton) og Eduardo da Silva
Træner: Vanderlei Luxemburgo
CORITIBA: Vanderlei, Norberto, Luccas Claro, Leandro Almeida og Carlinhos; Gil, Helder, Robinho, Dudu og Alex; Zé Love
Træner: Marquinhos Santos


 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu