CopaDoBrasil Coritiba - Flamengo

Go to content

Main menu:

CopaDoBrasil Coritiba

Arkiv > 2014 > Arkiv2014 > September 2014

Kampen:
Nede med 3 mål fra første kamp var Flamengo tvunget frem på banen, hvilket gav en god chance i kampens første minutter, da Paulinho fik spillet Alecsandro fri. Men selvom Flamengo var tændt, var Coritiba forberedt og lod sig ikke ryste. Norberto var tæt på at sende ”De hvide lår” i front, men en godt spillende Chicão fik reddet kastanjerne ud af ilden.

Efter en lettere hektisk start begyndte Coritiba at dominere – ikke med flot opspil men med en hård defensiv, der effektivt satte en stopper for Flamengos angribere. De eneste tidspunkter Flamengo kom i nærheden af Coritibas mål var ved dødbolde. Værre blev det, da Luxemburgo efter en halv time måtte bruge to af sine udskiftninger, da Luiz Antônio og Paulinho gik ud med småskader. Længe så det ud til at halvlegen skulle ende målløs. Men tre minutter inde i tillægstiden blev João Paulo fældet, og dermed var der straffespark til Flamengo. Alecsandro var sikkerheden selv og bragte hjemmeholdet foran med 1-0. Hermed kunne Flamengo gå til halvleg med en føring og en masse selvtillid til de sidste 45 minutter.

Pausen bekom Flamengo vel, da holdet var tændt og jagtede sensationen. Sulten efter mål gav gevinst efter 56 minutter. Flamengo fik sit andet straffespark, da João Paulo sendte bolden ind i feltet og ramte Noberto på armen.  Endnu engang var Alecsandro skarpretter og bragte Flamengo i front med 2-0. Coritiba lod sig ikke kue og var efter 64 minutters spil tæt på at reducere. Seks minutter efter var det Flamengos tur til at svare igen, da Alecsandro headede bolden over mål. Bedst som Coritiba troede på avancement, scorede Flamengo. På et hurtigt kontraangreb sendte Everton bolden på tværs til Eduardo da Silva, som bragte Flamengo i front med 3-0. To minutter senere var det Coritibas tur til at forsøge sig. Men Paulo Victor i Flamengos mål lavede en pragtredning og holdt de rød-sorte inde i kampen. I kampens døende minutter var begge hold på mærkerne og leverede en omgang piratfodbold, som endte i det rene ingenting.
Herefter skulle det hele afgøres med en straffesparkskonkurrence, hvor målmændene kom i fokus. Paulo Victor blev dagens helt, da han med to redninger var med til at sende Flamengo videre. Coritibas målmand Vanderlei var heller ikke ueffen, da han reddede tre straffespark, og man kan dermed sige, at stolpeskud og forbiere var med til at sende Flamengo videre i Copa do Brasil.

FLAMENGO-RJ 3 (3) X 0 (2) CORITIBA-PR
Sted: Maracanã, Rio de Janeiro (RJ)
Dato: 3. september 2014
Tid: 22.00 (lokal tid) 03.00 (dansk tid)
Dommer: Wagner Reway (MT)
Linjevogtere: Marcia Bezerra Lopes Caetano (RO) og Paulo Cesar Silva Faria (MT)
Tilskuere: 18.559 (betalende)
Gule Kort: Chicão, Samir og Everton (Flamengo); Rosinei, Gil, Alex og Zé Love (Coritiba)
Mål: FLAMENGO: Alecsandro, efter 48min. i første halvleg, og 56 min. i anden halvleg; Eduardo da Silva, efter 80 min.
FLAMENGO: Paulo Victor, Luiz Antonio (Leonardo Moura), Chicão, Samir og João Paulo; Recife, Marcio Araujo, Canteros og Gabriel (Eduardo da Silva); Paulinho (Everton) og Alecsandro
Træner: Vanderlei Luxemburgo
CORITIBA: Vanderlei, Norberto, Luccas Claro, Leandro Almeida og Carlinhos; Gil (Robinho), Helder, Rosinei (Baraka) og Dudu; Martinuccio (Alex) og Zé Love
Træner: Marquinhos Santos

 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu