Brasileirão 26. runde - Flamengo

Go to content

Main menu:

Brasileirão 26. runde

Arkiv > 2016 > September
Næste runde for de rød-sorte byder på endnu et opgør mod en potentiel nedrykker, nemlig Cruzeiro, der vandt mesterskabet i 2013 og nu befinder sig i den nederste tredjedel af tabellen. For Figueirense bliver det en kamp om liv og død, når de på søndag møder Santa Cruz, der også kæmper mod nedrykning.
Kampen:

Flamengo lagde hårdt ud og var her, der og alle vegne. Men selvom de rød-sorte pressede hårdt på, var Figueirense på hælene og fik lukket af bagtil. Der skulle gå hele 11 minutter, før Villian Arão fik testet Gatito Fernández i Figueirenses mål. Flamengos offensiv begyndte nu at sætte pres på og forsøgte at splitte Figueirenses forsvar ad. Taktikken så ud til at virke, og da Diego efter 17 minutter var tæt på at bringe Flamengo i front, var det bare et spørgsmål om tid, før de rød-sorte fik hul på bylden. Næste oplagte chance kom efter 31 minutters spil, da Flamengo fik tilkendt et straffespark, som Leandro Damião dog sendte i favnen på Gatito Fernández. Det kiksede straffespark lod ikke til at gå Flamengo på, tværtimod fik de blod på tanden, og efter 36 minutter kunne Arão bringe Flamengo i front på et fantastisk oplæg af Rafael Vaz. Efter scoringen droslede Flamengo ned uden at miste grebet om kampen. Kun et par enkelte gange var Figueirense på besøg hos Flamengos forsvar men ikke noget, der voldte Pará og co. problemer.
Anden halvleg var ikke meget anderledes end den første - igen var Flamengo dominerende og pressede Figueirense i bund. 
Allerede efter 49 minutter brændte det på, men Gatito Fernández viste klasse og snuppede Diegos forsøg. Figueirense var sjældne gæster i den anden ende, og kun Bady fik muligheden for at afslutte. Flamengos andet mål lod imidlertid vente på sig, og selvom Leandro Damião og Gabriel gjorde hvad de kunne, ville bolden ikke i nettet. Flamengo fortsatte presset, og endelig med 20 minutter tilbage kom forløsningen i form af et straffespark, som Diego eksekverede. 2-0 til Flamengo. Målet virkede som en mavepuster på Figueirense, der virkede opgivende. Det betød, at Flamengo prøvede at sætte trumf på og score en tredje gang. Dette ville også have lykkedes, hvis ikke det var for Gatito Fernández i Figueirenses mål. Han var klart udeholdets bedste spiller og havde mange flotte redninger. Den bedste kom dog efter 73 minutter, da han på mirakuløs vis reddede et forsøg fra Felipe Vizeu. I kampens døende minutter gik det helt galt for Figueirense, da venstrebacken Marquinhos Pedroso fik sit andet gule kort. Efter Pedrosos udvisning faldt tempoet markant, og Flamengo satte autopiloten til og kørte sejren sikkert i hus.
FLAMENGO 2 X 0 FIGUEIRENSE
Sted: Pacaembu, São Paulo (SP)
Dato: Søndag d.18 september 2016
Tidspunkt: 11.00 lokal tid, 16.00 dansk tid
Dommer: Luiz Flavio de Oliveira (Fifa-SP)
Linjevogtere: Emerson Augusto de Carvalho (Fifa-SP) og Marcelo Carvalho Van Gasse (Fifa-SP)
Betalende tilskuere: 28.168
Gule kort: William Arão og Diego (Flamengo); Bruno Alves og Ferrugem (Figueirense)
Røde kort: Marquinhos Pedroso (Figueirense)
Mål: FLAMENGO: William Arão efter 36 min, og Diego efter 70 minutter
FLAMENGO: Alex Muralha, Pará, Rafael Vaz, Réver og Jorge; Gustavo Cuéllar, Willian Arão, Diego, Gabriel (Fernandinho) og Everton (Alan Patrick); Leandro Damião (Felipe Vizeu)
Træner: Zé Ricardo
FIGUEIRENSE: Gatito Fernández, Bruno Alves, Nirley og Werley; Ayrton, Jefferson, Yago (Ferrugem), Marlon (Rafael Silva), Bady (Elvis) og Marquinhos Pedroso; Maurides
Træner: Tuca Guimarães
 
Copyright 2016. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu